Dysfa-hvafor-noget?

Dysfagi kan skyldes en masse forskellige forandringer hos et menneske. Det kan skyldes:

• Aldring
• Almen svækkelse
• Kræftsygdomme i hals og svælg som svækker området
• Hjerneskade
• Vejrtrækningsproblemer

Alle sammen svækkelser, som kan gøre det svært at få det ud af maden, som er vigtigt – nemlig næring.

Vi spiser for overlevelse, men tiden og udviklingen har gjort, at vi spiser for nydelse. Men mister du lyst til at spise, fordi du ikke kan tygge maden og oplever ubehag hermed, kan det lede til underernæring og mistrivsel hos dysfagipersoner. Du har måske prøvet at have en slem halsbetændelse, hvor du intet kunne få ned pga. ondt i halsen – forestil dig dette konstant.

Derfor ser vi i dette forløb nærmere på livet, udfordringer og ikke mindst mulighederne med dysfagikost. Alt sammen en del af den madmæssige mangfoldighed.

Dysfagikost kan måske sågar give inspiration til anderledes maden, eller som elementer i andre retter.

Som tidligere nævnt er dysfagi en sygdom, hvor personer har tygge-synkebesvær.

Dette kan have store konsekvenser for personer med dysfagi, da de mister evne eller lyst til at spise. Dermed mistes også al næringen fra maden, som kroppen skal bruge – dette gælder både makro- og mikronæringsstoffer.

Vi skal have vores ca. 1500-2000 kalorier om dagen, hvor disse er fordelt på makronlæringsstofferne:

• Kulhydrat (50-60 %)
• Fedt (30-35 %)
• Protein (10-20 %).

Herudover skal vi have visse mikronæringsstoffer gennem vitaminer og mineraler (læs mere her Vitaminer & mineraler).

Hvordan får vi disse næringsstoffer ind i kosten?

Menneskets fordøjelse

Menneskets fordøjelse starter i mundhulen med at findele det, som senere skal ned gennem hele fordøjelsessystemet.

Læs mere om Fordøjelsen af mad her.

I menneskets hals findes der omkring 30 forskellige muskler, som bruges til at styre kropsdele omkring halsen.

Maden bliver først til energi, når maden er kommet forbi vores hals og ned i mavesækken. Det er her den første del af fordøjelsen optager noget fra maden.

Problematikken i dysfagien er, at vi skal have maden forbi mund, svælg og gennem halsen.

Vi skal se nærmere på madens tekstur og konsistens.

Større, faste, måske seje kødstykker, sprøde grøntsager eller lækkert sprødt bagværk kan være svært for dysfagipersonen at få ned. Derfor skal vi simpelthen have gjort maden tyndere, således den lettere kan passere forbi mund, svælg og halsen.

Det kan vi gøre vha. at anvende dysfagitrappen.

Dysfagitrappen og dens forskellige konsistenstrin

De danske standarder vi bruger for konsistenser i dysfagikost hedder: Blød-, gratin- og cremet kost.

Blød kost

Kosten skal være blød gennem hele dagskosten. Der må ikke være små stykker af hårde ting midt i en ellers blød ret.

Gode huske ting til blød kost:

• Maden skal være naturligt blød eller skal kunne tilberedes, så det bliver blødt.
• Tingene til blød kost skal kunne moses med en gaffel.
• Der skal/må stadig gerne være behov for at tygge dog skal det kunne moses ved blide tryk.
• Maden skal være let at bide over. Derfor er det en god ide, at maden ikke er lange strimler eller hele skiver af råvarer.

Gratin 

Gratinkost er mad, som er ændret i konsistensen. Det er oftest tilberedt til, at det kan blendes, moses eller lignede, for at vi kan findele det fuldstændig.

De danske anbefalinger beskriver, at konsistensen på basen til gratinkost skal være ensartet og pure, hvilket betyder at den skal være fri for klumper eller lignende.

Men derfor skal den færdige konsistens på et element til et gratinmåltid stadig havde konsistens (fx en æggestand som er ensartet, fast og ingen væske som skiller fra).

Konsistensen beskrives bedst som en gammeldags timbale, som også er bestående af æg som base.

Derfor er æg en god mulighed for at give vores timbaler den rette konsistens.

Dette justeres med temperaturen, som maden tilberedes ved. Som du sandsynligvis ved, påvirkes maden jo af temperaturen (Maillard-reaktioner), hvilket skaber duft, smag og ændre på maden overflade og sprødhed. Nogle personer med dysfagi, vil ikke kunne synke kødet, hvis det har fået for megen stegeskorpe.

Hvordan tager vi hensyn til dette?

Cremet

Cremekost er den sidste konsistens ud af de tre konsistenser. Cremet kost kan lige som gratin være helt glat, ensartet og uden nogen form for klumper. Dog skal cremet kost heller ikke fortykkes så den er skærefast. Tværtimod skal det være en tyktflydende masse. Den skal ikke være klæg, men dog stadig tykt.

Afrunding

De 3 konsistenstrin gør det muligt at lave mad til mange forskellige behov. Det er derfor vigtigt at kende  forskellen. De 3 konsistenstrin kan bruges og bliver brugt i nogle menneskers hverdag for at blive genoptrænet eller som en proces i forhold til at blive en “bedre” spiser (hvis man har haft svært ved det). Derfor er konsistenserne også gode at illustrere med en konsistenstrappe.

Vil du prøve at arbejde med dysfagi-mad? Så prøv eksempelvis: En klassisk lørdagskylling til blød kost